10-12 milliarder mennesker, som skal mættes

25-05-2010 17:05:17 #

Udbyttet i mængde er oftest mindre på en økologisk dyrket mark, i forhold til en mark hvor der er drejet på hvert af de tre håndtag. Men regnestykket går ikke op ved guddommelig indgriben eller ved hjælp af andre mere konkrete treenigheder.
Når flere og flere milliarder skal leve af og på den samme jord, skal der produceres sunde fødevarer i robuste systemer, der hvor markerne er og menneskene bor. Potentialet er stort og uudnyttet. Økologien er en vigtig del af løsningen.
Der er helt klare og velovervejde grunde til at netop de tre faktorer som Jens Streibig nævner, ikke er en del af økologisk markbrug.
Kunstgødning eller handelsgødning er letopløselige gødninger der gøder afgrøderne direkte. Med handelsgødning kan jorden dyrkes uden særligt hensyn til kulstofindholdet i jorden. Det giver erosion og på sigt dårligere udbytter.
Pesticiderne giver sammen med handelsgødning mulighed for at dyrke monokulturer, hvede, bomuld, majs, soya osv. Hele tiden i kapløb med den næste plantesygdom eller insektangreb.
Det tredie håndtag, gmo, er ikke et positivt bidrag. At indbygge ønskede, men fremmede egenskaber i planter har ikke styrket sundhed, tryghed, nettoudbytte eller den enkelte landmands økonomi.
Alle tre pemner kan bære en debat i sig selv. Jens Streibig har åbnet en bred platform for indlæg om økologiens styrker.

Sven Hermansen |

25-05-2010 19:25:08 #

Citat fra debatindlæg i Mandag Morgen.( https://www.mm.dk/er-f%C3%B8devaremangel-dansk-landbrugs-store-chance ) af Christian Friis Bach, International chef i Folkekirkens Nødhjælp.

Én milliard mennesker der sulter og en stadigt stigende befolkning udgør et markant udfordring for verdens fødevareforsyning. Den største udfordring af alle.

Men sult og fødevaremangel er også blevet en bekvem undskyldning. For fortsat landbrugsstøtte i de rige lande. For genmodificerede afgrøder med snævert fokus på udbytte. For oppløjning af brakjord og nedbrydning af muldlaget.

Det holder dog ikke. Vi løser ikke verdens fødevareproblemer ved at producere hvede i Vestjylland og majs i Michigan, og så sende det til Afrika. Vi løser verdens fødevareproblemer ved at investere rigtigt og langsigtet i fattige landmænd. Verdens sultproblemer er ikke skabt af mangel på mad. De er skabt af mangel på købekraft. Af fattigdom.

Peder Størup |

25-05-2010 19:55:47 #

Det er en sejlivet myte, at økologisk landbrug skulle give mere sult i verden. Lige så sejlivet er myten om, at gensplejsede planter allerede mætter verdens sultne mennesker. Men begge myter popper op her igen fra Jens Streibig.

Selv om argumenterne rammer ved siden af, i en blog der skulle handle om nye idéer og debat om, hvordan vi fordobler det økologisk areal i Danmark—og ikke om vi skal mere økologi i Danmark-- fortjener de svar.

Sult er en vigtig sag. Hvad har videnskaben at sige om det? Jens Streibig kan glæde sig til en god nyhed: økologi er et godt redskab i kampen mod sult. Moderne økologiske metoder styrker både landmandens og jordens evne til at producere mad, og kan fordoble og i nogle tilfælde tredoble udbytter i forhold til traditionelle metoder i udviklingslande.

En UNEP-rapport, som samlede op på erfaringer fra 1,6 mio. småbrug i verdens fattigste lande, havde bl.a. denne opløftende konklusion:

"Økologiske landbrugsmetoder og teknologier er ideelle for mange fattige, marginaliserede småbønder i Afrika. De bruger lokale tilgængelige ressourcer frem for sprøjtemidler, som der ikke er adgang eller råd til. Det giver højere udbytter, højere husstandsindkomster, og i mange områder mulighed for eksport af højværdi-varer.

Økologisk produktion er også en mere videnintensiv og alsidig produktion, der gør landmanden mere omstillingsklar, når markedet eller klimaet ændrer sig. Jorden bliver mere frugtbar, holder bedre på vand og er dermed mere robust i forhold til klimaændringer som tørke og kraftige regnskyl."

Forskning viser samtidig, at lavere udbytter i f.eks. Europa (10-30 % mindre på øko-bedrifter) ikke er afgørende for forsyning af mad til verdens fattigste, og heller ikke vil have det, hvis det økologiske areal øges fra nuværende 3 % til 50 % af det europæiske landbrug. Hvis udryddelse af sult i udviklingslande alene var et spørgsmål om at producere korn i de vestlige lande, var sult udryddet for længe siden. Den vigtigste opgave er at øge fødevareproduktionen i ulandene.

Og her er økologisk produktionsmetoder et godt redskab! Og dermed en del af løsningen, Jens.

Hvad angår GMO, bliver vi nok heller ikke enige. For her er nyhederne ikke så gode for den ene del af din ”treenighed”, hellige eller ej.

Den mest grundige globale vidensyntese om landbrug og fødevareforsyning i udviklingslande (FN’s landbrugsvidenskabelige panel, IAASTD, 2008) med tusindvis at forskerbidrag, konkluderer, at gensplejsede planter ikke vil have stor effekt på produktion af mad i verdens fattigste lande.

Langt vigtigere, ifølge rapporten, er en regionstilpasset landbrugsforskning, rådgivning af småbønder og udbredelse af økologiske produktionsmetoder. Oplægsholdere ved fødevareministeriets konference om GMO sidste efterår tegnede et ikke særligt positivt billede af erfaringer med GMO i udviklingslande, herunder at udbyttestigninger er udeblevet, og problemer med afgrødesvigt og gældsætning var desværre ret ødelæggende.


Økologi løser naturligvis ikke alle årsager til sult! Men i modsætning til gensplejsning af enkelte planter (som småbønder nok ikke har råd til) tager økologisk produktion fat i hele produktionssystemet, så der kommer bedre jord, bedre afgrøder, bedre indtægter, bedre miljø og, som det vigtigste, bedre landmænd ud af det.

Lad os arbejde videre med det, som forskning og praksis har vist fungerer for småbønder i udviklingslande - netop de producenter, der producerer mad til verdens fattigste.

Paul Holmbeck |

25-05-2010 20:18:32 #

Jens Streibig skriver: Økologisk jordbrug behøver mere jord end konventionelt jordbrug for at høste det samme, fordi de fornægter brugen af tre produktionshåndtag.....
Det mener jeg er en sandhed med modifikationer. På vores landbrug har vi produktion af øko-gulerødder i samarbejde med et frilandsgartneri som også har konventionelle gulerødder. Vi kan opleve at udbyttet på økomarkerne begynder at overhale de konventionelle. Dertil kommer at økogulerødderne smager langt bedre og indeholder langt flere antioxidanter....

Ole Sørensen |

25-05-2010 22:01:17 #

Jeg mener det er en fejl at betragte landbrugsjord som "fravristet naturen". Landbrugsjord er ikke et laboratorie isoleret fra naturen, de enorme kultiverede landskaber udgoer en del af naturen med alt hvad det indebaerer af dyre- plante og insektliv.

Anne G. |

26-05-2010 06:56:41 #

Jeg må desvære sige at jeg syntes Jens Strebig har misforstået blog initiativet der er ikke meget økologi vision over det indlæg. Der nævnes at den øgede produktion er sket uden inddragelse af mere natur, det er muligt men der skeles åbenbart overhovedet ikke til at der siden har været nødvendigt at lave flere forskellige tiltag til at reducere udledninger af både N og P samt at det har været nødvendigt at forbyde masser af sprøjtemidler gennem tiden fordi man hele tiden må konstater at de kan spores i grundvand, jeg anerkender at godkendelses procedure er blevet skrappere og midlerne forhåbentligt mindre skadelige, lur mig om ikke vores målemetoder også bliver bedre og dermed kan spore kemien, det kan det trods alt ikke hvis det ikke bruges.   At meget jord er blevet udpint er ikke økologiens skyld men tvært imod uvidenhed og dårlig rådgivning til de fattig bønder i u-lande. Økologisk jordbrug tager netop hensyn til jordens yde evne ved at tilgode se jorden og ikke kun tilføre let tilgængelig gødning til planterne, ved at opbygge jordens kulstof og nærings balance sikres en sund jord med høj yde evne uden kunstige hjælpe midler.

uffe Bie |

26-05-2010 18:22:18 #

Jeg har meget svært ved at se den måde, Jacob Streibig beskriver, er en måde at løse verdens behov for mad. Det er den traditionelle tankegang og fremgangsmåde med at producere mere og mere ud af den samme hektar. Du nævner endog, at det ikke ødelægger mere natur - nej, men det bygger sandelig heller ikke på at bruge jord og natur i den sammenhæng, det er tænkt, til at producere gode og sunde fødevarer.

Det faktum at god økologisk landbrugsproduktion kan producere gode sunde fødevarer og fremme jordens frugtbarhed til fordel for både en stabil fødevareproduktion og mere diversitet, kan vi ikke ignorere. Forskning og praktisk økologi i dag har vist, at produktionsformen kan leveres ganske høje udbytter og samtidig fremme jordens frugtbarhed. Derfor skal økologi udbredes de steder i verden, hvor købekraften er lille, for at styrke en langsigtet indsats for lokal produktion og beskæftigelse. Kunstgødning, pesticider og GMO er kortsigtede og kommercielle løsninger.

Lad os bygge på de resurser som jorden og dyrene har. Der er nemlig rigtig mange naturlige resurser, som vi har  ”glemt” i vores iver efter større og større udkom af den enkelte enhed.

Erik Andersen |

26-05-2010 22:57:36 #

Hvordan vil det konventionelle landbrug sikre verden fødevarer, når det ikke længere er muligt at skaffe kunstgødning?
Det bliver nemlig et meget sandsynligt problem, når Jordens befolkning er vokset til 10 mia. Til den tid vil kunstgødnings-kvælstof være meget dyrt pga. mangel på energi, og fosforgødning vil være næsten umuligt at skaffe, fordi fosforlagrene er brugt op.
Det kan derfor ikke gå hurtigt nok med at udvikle og udbrede økologiske dyrkningsmetoder i Danmark såvel som i resten af verden.

Erik Fog |

27-05-2010 00:27:58 #

Kære Erik
Naturligvis har du ret.
Det er umuligt at have økologisk produktion der giver samme udbytter som koventionel produktion. Og det er selvom de økologiske systemer stadigt henter en del næringsstoffer fra konventionelle landbrug ved køb af halm og husdyrgødning.
Selv på vores frugtbare jorde, kan økologiske systemer økologiske systemer kun holde sig igang over længere tid, når de henter næringsstoffer udefra, og man må stadigt leve med, at udbytteniveuaerne fra starten falder en del ( 10 - 30 % ) i forhold til de konventionelle.
Bedst går det i den planteavl, der er knyttet til mæleproduktion, hvor næringstoffer importeres fra økologiske planteavlere ( og lidt fra konventionelle ) i form af fodermidler. Fodermidlerne indeholder næringsstoffer der er fjernet fra fra jorden hvor planterne er dyrket.
Værst ser det ud i de økologisk planteavlsbrug som sælger kerne og halm til fødevare og foder formål. De jorde bliver hurtigt tømt - og det både for næringstoffer og for kulstof / organisk materiale.

Desværre er det netop planteavlen som man skal leve af i udviklingslandene. Det hjælper ikke at vi henviser til de flottte resultater i vores økologiske mælkeproduktion, når befolkningen i udviklingslandne ikke satser på at få oksekød, mælk og ost.
De vil tilgengæld gerne have hvede, durum, ris, hirse, bønner osv. og her må vi se på resultaterne i rene planteavlssystemer uden køb af halm og husdyrgødning.
Erfaringerne fra statens forsøgsstationer viser desværre realiteterne.
Udbytterne i kalorier per ha per år går ned med 30 - 50 % og selv om der er arbejdet med rotationssystemer og forskellige afgrøder, har man ikke fundet en løsning som har kunnet forbedre det resultat.

Derfor er det korrekt at du løfter stemmen til forsvar af de som kommer til at blive ramt af udbytte reduktionerne som vil følge den reducerede madproduktion, når de rige danske forbrugere skal have flere økologiske varer på hylderne.

Bjørn Lisbjerg |

27-05-2010 02:33:22 #

Dansk landbrug var før i tiden rigets stolthed. På internationale messer tog gårdejernes produkter de fornemste priser. Avlsarbejdet overgik de fleste konkurrenter med adskillige længder. Besøgende fra hele verden spærrede øjnene op. Udenlandske statsoverhoveder blev vist rundt på gårde og forsøgsstationer. Markafgrøderne vakte beundring. Det samme gjorde kvægbesætninger og svinehold. Ligeledes blev der udført imponerende landindvindingsprojekter.

Ak v e og vel. Det er slut med denne rosende omtale, hvor berettiget den end var og for så vidt stadigvæk er. Økologismen slog billedet i stykker. Man må ubetinget betegne denne farlige ideologi som kulturødelæggende. Den kom ind i landet i 1968. Tre år efter var et miljøministerium stablet på benene, og det på et tidspunk, hvor der var mindre brug for det end nogensinde i landets historie. Enhver med historisk indsigt siger ikke ord herimod. Først blev husmændene likvideret som klasse, derefter tog miljøbevægelsen greb om større familiebrug. I dag klarer kun storgårdene skærene, og det med nød og næppe. Selvejersamfundets strålende epoke er forbi. Det er en tragedie.

Alligevel er økologisterne ikke mættet. Hvor mange hektar skal omlægges til økologisk jordbrug? Sådan spørger Jens Streibig. Sådan spørger alle, der bekymrer sig for landbrugets skæbne. Fra regeringen er der intet forsvar for selvejerne i vente. Økologismen er en stærk ideologi, som ministrene ikke tør udfordre. Regeringens mål er tværtimod en fordobling af det økologiske areal i 2020.

Hvad ville grundlovens fædre fra 1849 sige til den melding? Det er let at svare på. Den danske grundlov forudsætter et selvejersamfund, hvor  ejendomsretten er ukrænkelig, og hvor næringsfriheden råder. Grundloven blev til i den klassiske liberalismes storhedstid. Fribønder er demokratiets rygrad. Næringsfrihed bygger vejen til velstand.

Råbet til den nuværende regering måtte lyde sådan: Hvad rager gårdejernes dispositioner regeringen! Om økologismen måtte grundlovsfædrene advarende ytre: Pas på, økologismen lyver om miljøets tilstand og fødevarernes standard. Økologismen er opfundet af ærgerrige intellektuelle, der fører klassekamp mod selvejersamfundet!  De selvregulerende kræfter er demokratiske. Til gårdejerne lyder rådet fra grundlovens skabere derfor: Hold i egeninteressen øje med forbrugerne og luk munden på politikmagere og autoritære bevægelser!
Sådan burde ethvert opråb i dagen gjalde.

Steen Steensen

  

Steen Steensen |

27-05-2010 16:45:32 #

Du har fat i et meget vigtigt emne her.
Kvælstof behøver du ikke at være nervøs ved, selv om det er energikrævende produktion, vil der altid komme den kvælstof frem som madvare produktionen kræver.
Kalium og magnesium er heller ikke noget problem, verdens lagre er så store, at andre problemer har begrænset madproduktionen før der bliver mangel på K og Mg.
Svovl er der heller ikke problemer med at få frem.
Fosfor er derimod et reelt og presserende problem.
Om få årtier vil vi være tvunget til at anvende fosfor med højere indhold af tungmetaller og fosfor af lavere lødighed. Foskningen og teknologien gør det muligt at klare det problem, selv om det kommer til at kost noget på fosforprisen.
Det vil dog kun udskyde problemet nogle årtier. Derefter bliver der reel mangel på fosfor råstoffer, og fosforprisen vil stige yderligere som manglen presser sig på.
Fosfor husholdning
Det er derfor vigtigt, at samfundene lærer at holde hus med fosfor. Vores spildevandshåndtere giver idag store muligheder for recirkulering af fosfor, og denne viden skal vi findyrke, og eksportere til de lande, som endnu ikke har ordenlige kloakering og spildevandsoprensning.
Her kan hentes meget store mængder fosfor som skal genanvendes i landbrugets produktion.
Når fosforpriserne stiger, bliver denne viden og teknologi mere værd det vil helt sikkert få foskning og udviklig til at fokusere mere i denne retning.
Økologi er ikke en løsning
Økologisk landbrug løser ikke det her problem. Økologerne kan heller ikke trylle fosfor frem af jorden.
Problemet er, at afgrøderne fjerner fosfor fra jorden i forhold til udbyttet. 1 ton økologisk hvede indeholder den samme mængde fosfor som 1 ton konventionel hvede.

Jordens befolkning har brug for den samme mængde fødevarer uanset om den er konventionel eller økologisk. Der vil derfor blive fjernet lige meget fosfor fra markerne.
Det hjælper desværre ikke at omlægge til økologi for at sikre sig en global bedre fosfor forsyning, men bedre fosfor husholdning er en vigtig brik på vejen til at sikre madvare produktionen.

Bjørn Lisbjerg |