Den kommende bølge

af Hanne Risgaard 8. juni 2010 18:20

I november sidste år deltog 244 produkter i kampen om de økologiske guldmedaljer for 2009.
Sikke en mangfoldighed, sikke en kreativitet, sikke en innovation - skabt af mennesker med viden, initiativer, holdninger og – ikke mindst – begejstring for det, de arbejder med!

Oven på den fest, er det unødvendigt at give danske økologer gode råd i retning af innovation og værdiskabelse. De er allerede, som den amerikanske forfatter Daniel Goleman i sin seneste bog ”økoLOGISK intelligens” beskriver det, ”på forkant med den kommende bølge”.

Og hvad er det så for en bølge, der, som en anden tsunami, allerede har rejst sig i horisonten, og snart rammer alle forbrugere, incl. os, der producerer mad?

I Golemans udgave repræsenterer bølgen et nyt forbrugerdrevet univers, hvor indkøbsvognen bliver en demokratisk stemmeboks i forhold til at skabe en global bæredygtig udvikling. Goleman er bestemt ikke alene med sine forudsigelser. Andre puster også til den bølge, han skriver om, f.eks. Johnatan Safran Foer med bogen ”Om at spise dyr” og dokumentarfilmen ”Food Inc.” 

Og endnu mere interessant: I december sidste år, hvor COP 15 kollapsede i København, rejste der sig på NGO- og forbrugerniveau – på trods af fiaskoen - en intens diskussion over samme tema: er det rimeligt, at vi i den vestlige verden fortsætter med at spise utrolige mængder af kød fra dyr, vi fodrer med proteiner, der kunne mætte langt flere munde, hvis de blev brugt direkte som mad til mennesker?

Fremtiden tilhører dem, der kan ”læse den kommende bølge”, og den kommende bølge fortæller, at nye – og eksisterende - økologers store chance ligger i at satse grønt. I bogstaveligste forstand. Grøntsager, frugter, bær, nødder, svampe. Alt det, der gror i jorden. I den ”rene” udgave eller forfinet i nye produkter med høj merværdi. Med 100 procents sporbarhed og radikal gennemsigtighed, så forbrugeren aldrig lades i stikken, men kan træffe sine valg på et oplyst niveau.

Bølgen fortæller også, at de dyr, der selvfølgelig skal være i landbruget, skal leve anstændige liv. Også der har økologerne en kæmpe chance. ”Stor, større bedst”, som er det konventionelle landbrugs mantra, og som har fanget alt for mange i en gældsfælde, og ladt forbrugerne i stikken med alt for ligegyldige produkter, dur ikke, når bølgen rammer.

Forleden snakkede jeg med en ung landmand, som har gang i en spændende produktion af økologiske grise. Han vil, han kan og han gør alt det rigtige for at være innovativ og værdiskabende, og det går ham rigtig godt. Han fortalte, at de største barrierer for hans succes, ikke havde været mangel på faglig kunnen og innovativ tænkning, men slagsmålene med landbrugskonsulenter og banken, som alle havde frarådet ham at lægge om til økologi og til den alternative produktion. Til gengæld havde de presset på for at få ham til at øge antallet af søer, så hans produktion kunne blive, som så mange andres i dansk landbrug. Stor.

Skal det økologiske areal i Danmark fordobles inden 2020, skal økologisk landbrug ”være på forkant med den kommende bølge”, og skal innovation og nytænkning skabe succesrige øko-brug med gode bundlinier, er det måske et helt andet sted end hos de primære producenter, processen starter???

Tags:

Innovation og værdiskabelse

Kommentarer

10-06-2010 08:47:32 #

Tak for rigtig mange gode indlæg. Det har været meget interessant at følge med i.

Det, der dog springer mig i øjnene i indlæggene på denne blog, er at der stort set ikke er indlæg fra dem, det burde handle om, nemlig de landmænd som vi ønsker skal lægge deres landbrug om til økologisk drift.
Der er masser af indlæg fra landmænd, virksomheder og forbruger, som allerede nu producere eller forbruger økologiske varer, men stort set ikke nogen fra dem, det burde handle om, nemlig de landmænd, der burde være nysgerrige eller interesserede i økologi og økologisk produktion. Altså dem, der skal udgøre den kommende økologiske bølge. Hvor er de henne? Hvorfor udtrykker de ikke en eller anden form for interesse i forhold til økologisk produktion?
Der er nok flere grunde. Men en af grundene er helt sikkert, at økologisk produktion bliver opfattet som mere kompliceret end konventionel produktion. Og jeg må, med erfaring som både økologikonsulent og økologisk landmand, sige at der er rigtig meget om snakken.
Det er dog ikke den landbrugsfaglige udfordring i økologien, der er kompliceret, det er hele den bureaukratiske tilgang som Direktoraterne under Fødevareministeriet har til økologien. En tilgang, der er et problem for videreudvikling af økologien hos såvel de ikke økologiske landmænd (som vi ønsker skal blive økologiske) som hos de landmænd, der allerede nu producerer økologisk.
Med andre ord: Det, der virkelig kan give en stor omlægning til økologi, er hvis det rent administrativt bliver lettere at være økologisk landmand end at være konventionel landmand, (og det vil endda være ganske gratis for statskassen).

Jeg er bekendt med, at man kan melde en økoregel, som man syntes er overflødig, men sådan kan man simpelthen ikke gribe sagen an, fordi den enkelte økoregel, hvad enten den gælder regler for produktionen eller tilskud, er en del af et samlet regelkompleks og derfor ikke kan tages ud.
For at der kan skabes en ny bølge af økologiske omlægninger skal der politisk skabes et Økologisk Frirum.
Et Økologisk Frirum for landmænd, der frasiger sig retten til brug af pesticider og kunstgødning.
Et Økologisk Frirum, hvor det at få tilskud til økologi og anden landbrugsstøtte er lettere, end hvis man belaster omgivelserne med pesticider og kunstgødning.
Et Økologisk Frirum, hvor landmænd ikke skal gå og være bange for, at der hele tiden kommer nye regler eller fortolkninger af regler, som underkender deres nuværende økologiske produktionsmetoder.  
Et Økologisk Frirum som landmanden kan identificere sig selv og sin bedrift med, og som han er tryg ved at være en del af.  
Et Økologisk Frirum, hvor man ikke altid skal have konsulenter til at hjælpe sig med at administrere, fordi man er bange for at lave en fejl, som kan ende i en økonomisk katastrofe.
Det at skabe rammerne for et Økologisk Frirum er ingen let proces, og den skal sikkert startes på EU-plan, men processen er altså nødvendig, hvis det økologiske areal skal være fordoblet i 2020.

Med venlig hilsen
Carsten Sørensen, økologisk planteavlskonsulent og økologisk landmand.

Carsten Sørensen |

Hvad er økobloggen?

11 bloggere har frem til d. 10. juni 2010 givet fødevareminister Henrik Høegh inspiration til en økologipolitisk vision, der blandt andet skal sikre en fordobling af det økologiske areal i 2020. Bloggen afrundes med afholdelsen af en økopolitisk debatdag d. 10. juni. Du kan fortsat kommentere indlæggene frem til mandag, hvor bloggen lukkes. 

Blog-temaerne var:

- Omlægning til økologi i landbruget

- Forbrugertillid og markedsudvikling

- Innovation og værdiskabelse

  Hvem bloggede?

Seneste kommentarer

Comment RSS
Log ind