Forstå økologien

af Rasmus Kjeldahl 28. maj 2010 08:00

En stærk økologisk udvikling kræver at økologiens værdier, skal være tydelige for forbrugeren.  Den økologiske vare skal efterspørges både ud fra kulinarisk kvalitet, og som en aktiv daglig politisk tilkendegivelse fra den økologiske forbruger om, hvordan mad skal produceres – nu og i fremtiden.

Økologi bør ligge i front når forbrugerne ønsker mad, som er produceret ud fra høje etiske, miljø- og kvalitetsmæssige standarter. Økologien skal være et aktivt fravalg af pesticidrester, skumle fødevareingredienser, tilsvining af miljøet, profit forud for etik.

Det er denne strategi som har ført økologien frem – men måske er vi ved at nærme os en tilstand, hvor forbrugere skal gøres endnu sikrere på, at økologien faktisk repræsentere et bedre fødevarevalg end tilfælde er i dag. For selvom vi i Danmark har en høj tillid til den økologiske produktion, så bliver forbrugerne stadig bombarderet med informationer, der kan bringe dem i tvivl om, hvorvidt økologien nu også er bedre end den konventionelle produktion. Klima- udfordringen er et af disse tvivlsspørgsmål, GMO-diskussionen og dyrevelfærd kan være andre.

Det er derfor afgørende, at økologerne nu - hvor både forbrugernes tillid og opbakning stadig er intakt – rækker ud efter forbrugerne – lytter til dem - og viser hvordan forbrugerne og landmændene sammen kan skabe den fremgang for økologien, som så mange – herunder (vist også?) regeringen - ønsker.

Forbrugerne skal i den proces forsynes med viden om den økologiske produktion – men skal også selv kunne komme til orde. De skal tydeligt kunne se, hvordan disse værdier kommer til udtryk og hvordan den økologiske primær- og sekundærproduktion adskiller sig fra f.eks. det amerikanske skræk-scenarie gengivet i filmen Food Inc.

Dette kan bl.a ske gennem øgede mulighed for hands-on-oplevelse af landbruget. Et eksempel på en sådan, er øko-dagen i foråret, hvor de økologiske køer lukkes på græs samt høstmarkederne i sensommeren. Den enorme forbrugerinteresse for disse arrangementer viser med al tydelighed, at forbrugerne helt konkret gerne vil involveres. Økologerne har i forbrugerne en kæmpe ressource til deres rådighed som de skal blive bedre til at aktivere og anvende til egen udvikling.

Økologien kan og skal bidrage til at lukke kløften mellem landmand og forbruger ved at gøre den økologiske produktionsform til et fælles projekt. Landmænd og forbrugere kan sammen stå op imod fastfood-samfundets industrilandbrug. Gennem en fælles front kan der langt om længe gøres op med den støvede gamle sang om, at landmændene danser efter forbrugernes fløjte og ’jo bare producerer det som forbrugerne efterspørger’, hvilket implicit har betydet - mest for pengene’.

Med de danske forbrugeres stadige opbakning til økologien står det nu klart, at rigtigt mange forbrugere kræver meget mere af deres mad end mest for pengene. Og dette krav skal det økologiske landbrug honorere.

Gennem tættere forening af de økologiske producenter og forbrugerne ligger der ligeledes oplagte muligheder for produktudvikling. Det skal ikke kun være detailleddet der bestemmer, hvilke produkter forbrugerne har at vælge imellem – det bør i lige så høj grad blive forbrugerne og producenterne selv.

 

Tags:

Forbrugertillid og markedsudvikling

Kommentarer

28-05-2010 18:17:17 #

Det gælder om at forstå økologien, skriver Rasmus Kjeldahl. Ja vist så. Økologismen er en politisk ideologi. Økologismen er opfundet af intellektuelle. Det er en universitetsideologi, hvilket enhver historisk analyse konstaterer.  Økologismen bruges som et angrebsvåben over for de mennesker, som skaber samfundets materielle værdier. Konfliktmønstret er tydelig.
Det kan ikke nægtes, at økologismen har succes. Økologiske fødevarer finder vej til butikkerne. I 2008 udgør de seks procent af omsætningen i Danmark. Det er ikke mindre end en verdensrekord. Overklassen lægger et stort pres på fødevareproducenterne. Økologiske varer er sundere, smager bedre og gavner miljøet! Sådan lyder slagordene fra de velbjærgede og meget talende intellektuelle. Bøger, blade, aviser og tv-skærme serverer den samme prædiken. Rasmus Kjeldahl står ikke alene med sin lovprisning. De politiske partier er naturligvis med på agitationen. Regeringen og ministerierne ligger heller ikke på den lade side med ros og støtte.

Først for nyligt er det blevet for meget for samvittighedsfulde videnskabsmænd. Professorer på flere danske forskningsinstitutter, blandt andet med specialer i jordbrug, plantebiologi og bioteknologi, siger fra. Den positive omtale af økologiske produkter holder ikke for en nærmere prøvelse. Økologisk jordbrugsdrift er omgivet af myter. Det kan ikke påvises, at økologiske fødevarer er sundere. Ej heller at de smager bedre. Forskelle i smagen er nemlig ikke statistisk påviselig. Men dertil kan føjes, at økologisk landbrug ikke har en såkaldt miljømæssig gavnlig effekt.

Miljøaktivisternes hidtil anvendte målemetoder vedrørende forbruget af kvælstof og fosfor fremmer et forkert billede af virkeligheden. Miljøvæsnet har indtil nu målt den påståede miljøbelastning pr. hektar. Imidlertid er det videnskabeligt set mere korrekt at måle forbruget af gødningsstoffer på fremstillingen af et kilogram kød og et kilogram korn og en liter mælk. Af politiske grunde har miljøbevægelsen valgt en beregningsmetode, der går på arealenheden. Det giver angrebsmuligheder mod næringsfriheden i landbruget. Økologisternes beregninger ser bort fra den væsentlige faktor, at økologiske driftsformer bruger cirka 40 procent mere jord til den samme mængde fødevarer. Økologisk kvæg fordrer 25 procent ekstra plads til fremstilling af en liter mælk.  Kornafgrøderne sluger endnu større arealer til det samme kvantum korn. Kort sagt lægger økologiske driftsformer beslag på større arealer, der kunne udnyttes mere frugtbart. Af samme grund spares der heller ikke på udledningen af drivhusgasser.

Gårdejerne forurener af gode grunde ikke deres egne marker, ligesom de i egeninteressen avler fødevarer i de bedste kvaliteter. Løgnen om det konventionelle landbrugs miljøbelastninger og fremstilling af usunde fødevarer vil givetvis fortsætte en rum tid endnu. Videnskabens afsløring af miljøbevægelsens forkerte målemetoder og økolandbrugets manglende resultater får næppe nogen betydning foreløbig. Politiske sandheder er hårdnakkede størrelser, som sandheden kun med besvær besejrer.

Økologismens angreb på selvejet og selvstændigheden i landbruget skal ubetinget afvises. Følg løgnen til dørs. Intet frit land uden fribønder.
Steen Steensen

Steen Steensen |

28-05-2010 20:57:48 #

Til Steen Steensen, Når du taler om fribønder, mener du så landmænd som ikke baserer deres økonomi og daglige virke på kunstigt åndedræt i form af EU-tilskud, og dermed driver landbrug på samme vilkår som for ikke så mange år tilbage, hvor det almindelige danske landbrug i øvrigt blev dyrket økologisk? Og økologien/økologismen er altså ikke noget 'de intellektuelle' har opfundet, det er noget vrøvl at postulere! Mvh Lars.

Lars Arne Jensen |

29-05-2010 03:17:31 #

Til Lars Arne Jensen. Fribønder er selvejere med fuld dispositionsret over ejendommen. I selvejersamfundets tid rundt regnet fra 1849 til 1968 rådede der metodefrihed på gårdene. Snakken om støtteordninger for landbruget truede dog erhvervets selvstændighed. Således åbner kunstig åndedræt i form af EU-tilskud for alskens kontrol og hersen. Den, der hjælper står over den, der bliver hjulpet. At være fribonde forudsætter uafhængighed af politikvæsnet. Derimod kan man godt oppebære status som fribonde, selv om gården er behæftet med gæld. Der skal meget til, før banken blander sig i driftsformen.

Økologismen, skriver Lars Arne Jensen, er ikke opfundet af intellektuelle. Jo den er. I 6000 år har der eksisteret landbrug i Danmark. I langt den overvejende tid forekom sprøjtemidler og kunstgødning ukendte i næringen. Det kan man da godt kalde økologisk landbrug. Bønderne vidste det bare ikke og kendte heller ikke ordet. Giftfri landbrug lagde tusinde og atter tusinde af mennesker alt for tidligt i gravene. Giftfri landbrug er noget af det værste, der findes.

Økologismen i dette ords egentlige betydning stammer fra USA. Den blev til på universiteterne. Tit og ofte nævnes årstallet 1962 i forbindelse med Rachel Carsons bog, Det tavse forår. I 1968 nåede økologismen til Danmark og det øvrige Europa i forbindelse med studenteroprøret. Den har hærget Europa siden.
Mvh. Steen Steensen

Steen Steensen |

31-05-2010 23:44:11 #

Kære Steen Steensen.
Tak for nogle spændende betragtninger. Jeg har i forbindelse med en undersøgelse interviewet økologiske landmænd. Sjovt nok er et tema, som går igen for mange af dem, når de beskriver vejen ind i økologien, netop ønsket om selvstændighed og at kunne nyde frugterne af egen indsats. De vil tilbage til et mere udfordrende landbrugshåndværk. Det er en af grundene til f.eks. at afvise pesticider og GMO, som nok er patenterede resultater af forskningsbaseret udviklingsarbejde, men som også efterlader landmænd afhængige, uden mulighed for til fulde at forstå den teknologi, de selv anvender. En økolandmand udtrykte forskellen ved at sige, at han ”trængte til selv at styre sit landbrug og ikke bare blindt at følge konsulentens sprøjteplan”. Så selvom du retorisk ser selveje, selvstændighed og fribønder som en modsætning til "økologismen", ser mange økologiske landmænd heldigvis ikke den modsætning! Så hvem er egentlig nutidens frihedshelte? Dem, der følger konsulentens sprøjteplan, eller dem som stoler på sine egne evner til at aflæse naturen og sin bedrift og producerer i overensstemmelse med dem? Verden er i hvert fald ikke sort - hvid.
Med venlig hilsen
Thomas Roland

Thomas R |

01-06-2010 23:44:30 #

Kære Thomas R
Tak for indlægget. Jeg kan forestille mig, at en del såkaldt traditionelle landmænd går eller er gået over til økologisk landbrug i håb om i højrere grad at være i fred. Mistilliden og overvågningen er en voldsom belastning for en selvejer og ikke mindst for de mest frihedsorienterede næringsdrivende. Mange gårdejere opfattede i begyndelsen miljøkravene som forholdsvis rimelige. Det kan vi godt gå med til. Det var så det.

Nej, det var det ikke. Og stadigvæk, nej det er det ikke. Kravene hører aldrig op, hvis ingen samling af oprørere siger stop. Det bliver ved og ved. Undertrykkelsen er nået der til, at landmanden ikke har lov til at fodre sine egne dyr endsige gøde sine egne marker efter sin egen dømmekraft og omtanke. Staten vifter allerede med foderplanen og planen for markarbejdet.

Men hvad så, hvis gårdejeren går fallit? Kan han så stille politikmagerne og miljøkommissærerne til ansvar? Nej, det kan han ikke. De har ikke noget økonomisk ansvar. Kommissæren har magt uden ansvar. Her er erfaringen igen en bitter påmindelse. Magt uden ansvar ender med magt uden moral. Ministrene rammes af den samme syge.

Fribønder kender til arbejdsglæde og stolthed, de er kreative og velstandsskabende. Også det er en historisk erfaring, som kan registreres siden overgangen fra fæste til selveje og indtil økologismens kulturødelæggende indtog i 1968.

Fribønder er forudsætningen for et frit land. De mennesker, der har magt til at kue de næringsdrivende, har magt til meget mere. Således angår landbrugets skæbne os alle.
Men hverken undertegnede eller andre skal blande sig i, hvordan en gårdejer driver sin gård, økologisk eller på anden måde. Det er netop ideen i selvejet, ligesom det angiver grundlovens ånd og bestemmelse.
Mvh. Steen Steensen

Steen Steensen |

29-05-2010 00:40:11 #

Rasmus Kjeldahl sætter spørgsmål ved, om regeringen nu også virkelig ønsker fremgang i økologien. Svaret er - som det også fremgår af hele oplægget til denne øko-blog - et rungende ja! Jeg er da ked af, at det er gået hen over hovedet på Rasmus Kjeldahl, at vi har vedtaget en målsætning om en fordobling af det økologiske areal i 2020. Og at Fødevareministeriet arbejder med en økologipolitisk vision, der skal vise vejen til målet.

Denne blog er netop en del af arbejdet med at indhente flest mulige forslag til, hvordan vi når målet om en fordobling i 2020. 10 juni afholder Fødevareministeriet en debatdag, hvor jeg har inviteret en lang række af de aktører, der skal være med til at realisere udviklingen i økologien, og jeg glæder mig meget til at høre deres ideer til, hvordan vi mest optimalt griber det an.

Jeg er enig med Kjeldahl i, at den gode relation mellem forbrugerne og landbrugerne er central, og det er en vigtig del af arbejdet at finde frem til, om der findes barrierer, og hvordan vi i givet fald får dem nedbrudt. Og det gælder både i den konventionelle og i den økologiske produktion.

Til gengæld er jeg uenig i at sætte økologien i bås med ikke-industrielle småbrug. Økologisk produktion skal blande sig i hele segmentet, der skal være både stordrift og microvirksomheder. I øvrigt er nogle af de største danske kvægbesætninger i dag økologiske.

venlig hilsen
Henrik Høegh

Henrik Høegh |

29-05-2010 19:50:38 #

Kære Henrik Høegh

Hvis regeringen så brændende ønsker fremgang i økologien, så hvorfor ikke gøre noget ved det???

Det er jer der sidder med styringsmekanismerne til at få tingede i gang!
Det der skal til er nemlig at økovarer skal være billigere end konventionelle!!!

Hov... hvad var det nu for noget? Er det ikke det modsatte af det vi ellers går og fortæller, at økologi ikke er discountvarer?

Nej, for hvad er fornuften i at økologi skal beskattes højere end pesticidvarer (momsen på merprisen).
Ligeledes mener jeg at det må være de forbrugere der vælger at putte pesticidvarer ned i indkøbskurven der må betale for oprydning af pesticidforureningen, som foregår ved produktionen af disse varer. For det kan vi jo lige så godt erkende at det er det der sker. Hvis man tør analysere alle drikkevandsboringer for alle pesticider er jeg sikker på at der vil springe en bombe under drikkevandsforsyningen i Danmark.
Nej, vi kan lige så godt erkende at tiden for kemi i Danmark skal være slut. Vi skal også huske på at kemifirmaerne har været gode til at overbevise os om at kemi er uskadeligt og at man har en gavnlig effekt af at hælde kemi ud over mad, det er jeg sikker på langt fra er tilfældet(men kemifirmaerne har jo selvfølgelig end god profit ud af det nummer).

Blot ved at skrue på disse to parametre, er jeg sikker på at vi kunne få økovarerne til at være billigere end kemivarerne.

I øvrigt mener jeg at en fordobling af økologien inden 2020 er alt for uambitiøs. I Arla bliver der kun anvendt ca. 2/3 af den økologiske mælk som økologisk, så det vil sige at Arla er i stand til at øge mængden af økomælk i butikkerne med næsten 50% imorgen!!! + der er mælkeproducenter der står på spring til at omlægge til økologi.

På vores landbrug har vi ud over mælkepoduktion også produktion af økogulerødder i samarbejde med et frilandsgartneri. Gartneriet har ligeledes en produktion af konventionelle gulerødder på godt og vil 200 ha. Hvis der var afsætning for økogulerødder er vi klar til at omlægge disse godt og vel 200 ha. nu. Det ville betyde omkring 16 millioner kg økogulerødder mere i butikkerne om året....

Så bare kom igang, vi er klar... Det handler kun om at skabe afsætning for økologien, selvfølgelig for en fornuftig pris.

Tak, jeg glæder mig til at komme at diskutere det med jer den 10. juni.

Med venlig hilsen

Ole Sørensen, formand for mælkeudvalget i Økologisk Landsforening



Ole Sørensen |

31-05-2010 18:13:26 #

Tak til Henrik Høegh for et rungende ja til fremgang i økologien – det er forfriskende med politikere, som tør tale et tydeligt sprog. Når jeg i mit indlæg angav et lille forbehold var det fordi det stadig er i frisk erindring at økologifonden, som finansierer en del af forskningen i økologi under den  foregående fødevareminister blev hårdt beskåret.

Men det skal Henrik Høegh naturligvis ikke bebrejdes. Til gengæld kommer der snart nye muligheder for at regeringen kan demonstrere sin omsorg for økologien idet spørgsmålet om dyrkning af GMO afgrøder i Danmark efter gårsdagens vedtagelse i Folketinget snart kommer under fornyet politisk behandling.

Der vil her være lejlighed til at sikre nye regler, der fuldt ud beskytter økologien mod forurening med GMO afgrøder og mod at GMO dyrkning påfører økologien ekstra omkostninger.

Omkring økologi og industribrug er min pointe netop at en for vidtgående industrialisering af den økologiske drift risikerer at medføre  ridser i den implicitte kontrakt –og kontakt -  mellem forbrugeren og økologien.

Rasmus Kjeldahl

Rasmus Kjeldahl |

01-06-2010 00:06:22 #

Kære Steen Steensen!

Til trods for at jeg har en smule svært ved at tage din kommentar til en blog, hvis formål er at identificere de konkrete udfordringer for en succesfuld fødevaresektors fortsatte udvikling, seriøs og konstruktiv, så føler jeg alligevel behov for at ytre mine argumenter for økologien over for dig. Og jeg mener under alle omstændigheder, at du har behov for at høre dem.

Din kommentar bærer præg af, at du ser økologien – eller økologismen, som du kalder det – som en protest mod det konventionelle landbrugs driftsmetoder. Det er den på sin vis også, men økologien er i mine øjne meget mere end det. Den er først og fremmest et løsningsforslag på en bæredygtig fødevareproduktion.

Snart er vi otte milliarder mennesker på kloden – otte milliarder mennesker, som alle skal have noget at spise. De otte milliarder får også børn, som igen får børn osv. osv. Livet går videre, og en grundpræmisse for det er, at vi kan blive ved med at producere noget at spise – altså en bæredygtig fødevareproduktion, som også kan mætte menneskemunde om tusinde år. En stor opgave ja, men samtidig også en uundgåelig og tvingende nødvendig opgave for menneskeheden at tage på sig. Du vil måske kalde det en gordisk knude, som ikke kan løses, men jeg hører til dem, der tror på, at det kan lade sig gøre og ikke vil lægge mig ned og vente på, at kunstgødning, monokulturer, pesticider og modificerede gener har udpint og ødelagt hele naturgrundlaget for, at det kan lade sig gøre.

For mig at se gælder det om for landbruget, som startstedet for fødevareproduktionen, at udvikle en bæredygtig produktionsform, som har gang på jorden ikke bare i dag, men også i morgen. Det er et ønske om at skabe den viden og praksis, der skal til, for at opnå bæredygtighed i vores fødevareproduktion, som ligger til grund for økologien.

Økologien er i dag nået et stykke ad vejen, og de økologiske landmænd har med god hjælp fra forskere fundet en del af svarene på, hvordan vi producerer fødevarer nok i overensstemmelse med klodens økosystem. Jeg bilder mig ikke ind, at vi i de juridiske rammer, vi i dag bruger som definition på økologien, har alle svarene, og jeg tror ikke, at du kan finde en eneste økolog eller økologist, der vil hævde det.

Økologien, som vi kender den i dag, har udstukket vejen og givet et løsningsforslag, men vi er langt fra færdige med arbejdet. Det kræver fortsat massiv forskning og dyrkningspraksis/-erfaring ikke bare på danske marker, men i hele verden, for at vi kan forstå økosystemets kompleksitet og handle hensigtsmæssig derefter.

Som forbruger køber jeg stort set kun økologisk. Det gør jeg både ud fra nære værdier, som at jeg gerne vil undgå giftrester og unødige og potentielt skadelige tilsætningsstoffer i min og mine børns mad, men også fordi jeg tror på, at økologerne har valgt den rigtige vej mod bæredygtighed. Når jeg ser på det konventionelle landbrugs konstruktion og dyrkningspraksis i ind- og udland, så er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at den model ikke findes om tusinde år, og jeg vil i hvert fald udøve min demokratiske indflydelse både ved kassen i supermarkedet og i stemmeboksen for, at den ikke gør.

Det står enhver frit for at bidrage med løsningsforslag på den globale udfordring, der handler om en bæredygtig fødevareproduktion – og som det ser ud i dag, så kan jeg ikke få øje på et bedre bud, end den vej økologerne er inde på.

Joachim Plaetner Kjeldsen |

03-06-2010 07:32:10 #

Kære Joachim Plaetner Kjeldsen
Tak for kommentaren, som uden tvivl er velment.Men Kjeldsen, du glemmer, at de anvendte økologiske begreber er politiske. Økologismen er en ideologi, som indgår i klassekampen fra oven mod selvejersamfundet. Det kræver naturligvis en længere forklaring, som en kommentar ikke yder plads til. Lån på biblioteket min bog: De intellektuelles magtovertagelse - og regimente.

Dansk landbrug, ja faktisk det meste af klodens landbrug, har gjort ufattelige fremskridt, især inden for de to sidste generationer af landmænd.Gårdejerne har gjort den dårlige jord god og den gode jord bedre.Præstationen har overgået befolkningstilvæksten.Fandtes der ikke voldelige regeringer, krig og naturkatastrofer havde ingen på jorden nødig at sulte. Det er akkurat forbedringerne i mark og stand, der har gjort landbrugsvarerne billige.

Bæredygtig landbrug er et politisk slagord, vist nok opfundet af Gro Harlem Brundtland.Ingen er mere interesseret i en bæredygtig produktionsform end landmændene. Just det lever de af, bæredygtighed er netop fundamentet for udviklingen i erhvervet. Derfor har de indfundne forbedringer været gørlige.

Klodens økosystem! Hvad er det? Det er i hvert fald ikke noget,der bliver udfordret af klodens bønder endsige ødelagt. I givet fald havde det enorme udbud af gode fødevarer ikke indfundet sig.For resten, hvordan er det gået med middellevetiden i Danmark i forhold til tidligere perioder i vor historie og med menneskenes fysiske højde?

Jo, men dertil siger Joachibare ikke blive ved på den måde. Ødelæggelserne indtræder engang i fremtiden.

Det kan ingen modbevise, eftersom fremtiden unddrager sig en nutidig efterprøvning.Dog må man aldrig rette sig efter fremtidsudsagn.Det vil give alt for stor magt til de mennesker, der får magt til at definere fremtiden.

Med venlig hilsen
Steen Steensen

Steen Steensen |

07-06-2010 04:12:14 #

Kære Rasmus Kjeldahl
Tak for et rigtig godt indlæg. Jeg er fuldstændig enig i dit fællesskabsperspektiv. Men jeg vil gerne inddrage detailhandlen i fællesskabet også. (Jf. også Hans Christian Iplands glimrende indlæg andetsteds her på bloggen!)

Bedst eller billigst
Markedets lov er, at man enten må være bedst eller billigst. Som økolog arbejder man pr. definition på et marked med indbyggede mér-omkostninger, for selvfølgelig fører den øgede omhu og den langsommere vækst til større produktionsomkostninger.
Vil vi have en sund og bæredygtig udvikling af det økologiske marked, er det vigtigt, at mér-omkostningerne i produktionen bliver omsat til mérværdi i produkterne. En mérværdi, som kan opleves af samtlige interessenter på markedet – både producenten, handlen og forbrugerne.

Mérværdi gennem hele værdikæden
Vi har brug for, at forbrugerne vil betale mérprisen for de økologiske varer. Men det vil de kun, hvis de får en oplevet mérværdi i varerne. Derfor skal innovation og differentiering tænkes ind i varerne allerede fra starten – og kommunikeres helt ud på hylderne. Og derfor har vi også brug for handlen. Ikke bare til at tage vores varer ind og give dem synlighed i butikkerne, men også til at hjælpe os med at fortælle historierne.

Udviklingen af mérværdi skal altså tænkes ind i hele værdikæden, fra jord til bord. Det handler om:
•  At bruge en større variation af sorter, så vi kan skabe nye smagsoplevelser
•  At dyrke de særlige betingelser, der findes i vores jord, egn og historie, så vi kan skabe nærhed og særegenhed
•  At dyrke håndværket og lade det skinne igennem i produktet
•  At tænke strategisk og træffe fravalg i udvælgelsen af salgskanaler, så handlen også får mulighed for at differentiere sig på vores varer
•  At kommunikere tydeligt om produktets oprindelse, anvendelse og kvalitet – helt ud på emballagen og på hylderne i butikken, så forbrugerne kan få øje på den.

Det er denne værdiskabelse, som er vejen til vækst i det økologiske marked. Men kun hvis værdiskabelsen tænkes hele vejen rundt om alle interessenter – producenterne, handlen og forbrugerne. Pointen er nemlig, at det kun er ved fællesskab, vi kan skabe fremskridt. Vi har brug for hinanden.

Cathrine Esmann, Fødevarerådgiver i Økologisk Fødevarerådgivning – en del af Økologisk Landsforening

Cathrine Esmann |

07-06-2010 19:41:07 #

Tak til Rasmus for et godt indlæg.
Mere uddannelse
Hvis målet virkelig er at få dyrket mere økologisk landbrug i dag, så er det vigtigt at de folk, der til hverdag serverer tusindvis af måltider på de danske arbejdspladser, i institutionerne, restauranter, plejehjem og sygehuse, kender til økologiske råvarer. Og det lærer de ikke nødvendigvis på levnedsmiddeluddannelserne - her skal man i høj grad selv opsøge viden om økologi. Hvis de skal efterspørge varerne, skal de også have et mere oplyst grundlag. For er man vant til (for) billigere fødevarer, der ikke har nogen smag, men til gengæld "ser flotte ud", så kræver det større kendskab for at begribe den økologiske produktion, en forklaring om, hvorfor de økologiske æbler måske er mindre end dem man er vant til, og at komme tilbage til at arbejde mere med varerne når de er i sæson, fordi det bare giver en større glæde at arbejde med varerne når de smager bedst.

Den mad vi får serveret i "ude-rummet" hver dag, smitter af på hvad vi vil stille krav om, og synes om derhjemme. Og flere undersøgelser viser, at kantiner og skoler med en høj andel økologi, har en menusammensætning der i højere grad lever op til anbefalingerne om sund mad. Sikke mange fluer man kan slå med ét smæk!

Så kære Henrik Høegh, jeg håber du vil prioritere dette og gå videre med det til Undervisningsministeriet. Stort potentiale, stor effekt.

Dorthe Kloppenborg, Økologisk Landsforening

Dorthe Kloppenborg |

09-06-2010 21:24:32 #

Kære alle,

Sikken spændende debat i god tone - vi skal have nogle flere med!

Jeg er også økologisk forbruger - måske version 3 - forstået på den facon, at jeg ikke er i generation med pioneerne eller 2.bølge af omlæggere som blev tiltrukket af økonomi eller økologi, som et bæredygtigt svar på landbrugets udfordringer. jeg er ung, har ingen børn og tilhører den generation, som ikke helt forstår tidligere generationers store bekymringer om at mætte alle munde. Jeg har aldrig oplevet knaphed - som mine bedsteforældre - bønder på heden. Jeg har hørt historierne. Forstår det historiske svar på knaphed: evig, stor og sikker fødevareforsyning. Og det skal vi da sandelig ikke give køb på...men der er uvægerligt opstået et filosofisk spørgsmål i min generation: Er der mere her i verden end at sikre billig og stor fødevareforsyning - er der mere end forbrug? Eftersom jeg er den mest berejste generation nogensinde, så ser vi og kommunikerer hver dag med verden. Og vi ser, at der er mange måder at gøre det på, at der er nogen der mangler mad...og det har ikke rigtigt hjulpet, at flere i den vestlige verden er kommet op i 10 tons klubben. Vi har fattet at verden er mangfoldig, vild og blodig - og at demokrati og tillid på tværs af politiske, racemæssige og religiøse skel er vejen frem. At vi ikke alle lige kan tackle denne store kompleksitet, er ikke så mærkeligt - det hele er ret nyt og overmåde vildt. Så vi gør nogle ret ekstreme ting for tiden: Finder skraldemad og laver folkekøkkener, spiser store mængder proteinpulver, fordi vi skal se vildt stærke ud, får overmåde mange spiseforstyrrelser, går på gaden og kaster med sten, deltager i tv-liveshows hvor vi krænger alt ud. arbejder helt vildt ambitiøst meget, netværker helt ekstremt, prioriterer vores familie og vener.

Vi spørger - hvorfor er det så interessant at presse udbyttet højere op - når 1/3 af al mad bliver smidt ud i den vestlige verden? Hvorfor er det ikke dyrere at svine med resurserne? Vi taler om, at vi ikke har råd til at omlægge til økologi - det kunne vi jo sådan set alle, hvis 1/3 del af vores madbudget ikke røg i skraldespanden - og det gælder både i den store statslige husholdning - såvidt som i den helt lille privat parcelhus husholdning. Come on - jeg lever i verdens rigeste civilisation. Vi har råd!

Vi spørger - skal jeg overhovedet spise kød? der er så mange rundt omkring mig, som ikke spiser kød...helt almindelige skatteydere med almindelige jobs og børn, som et eller andet sted er MÆTTE. Og det er ikke kun noget med klima, ekstremisme, omsorg for verden...jeg tror simpelthen det er et udtryk for mæthed. vi vil ikke have stoppet mere billig, trist mad ned i halsen. der er en ny spirende madbevidsthed på vej. den er lille...og den starter med, at vi har været meget mætte i meget lang tid. Og vi er den første civilisation, der prøver det nogensinde. i stedet for at tabe det på gulvet, skal der ske noget nyt.

Vi spørger - hvorfor er der nogen, der ejer jorden? - og hvordan kunne det fungere på en anden facon? Nu når vi lever i en civilisation, hvor det er gået op for os, at der er en grænse for hvor meget vi kan byde den jord, som vi alle er afhængige af? Ja, vi tror ikke alle på socialistiske statsbrug, men måske et meningsfyldt sameje. lodsejer fællesskab, som kan klare den komplekse verdens store krav til miljøhåndtering. En ny organisering. sidst det skete ved udstykning var det jo sådan set et liberalt tiltag.

Vi spørger - hvem er det, der producerer vores mad? og hvorfor er de ikke glade? Nu er drømmen gået i opfyldelse, om hele tiden at kunne gøre det billligere...Hvorfor er de så ikke glade ude på landet? og danser rundt? Vi har jo nået målet. Selvejerne - de virker lede og kede af det. de kan ikke konkurrere med hverken Holland, Tyskland, England, Polen, Kina, Indien, Amerika. Der er faktisk ikke rigtig nogen, vi kan konkurrere med. Vi har de bedste vilkår i hele verden. Den stærkeste miljøomsorg, men vi kan ikke konkurrere. Så hva skal vi så? Jeg tror ikke en disse på, at det er statens lange miljø-kravs-arm, som gør det røvsygt at være landmand...det er da det evige: gør det billigere! Tænk, hvis du hele tiden fik det af vide. Vi vil have det dyrere. vi vil betale for rent vand, mangfoldighed i natur...vi er så trætte af billig, billig, billig.

Vi spørger - er det virkeligt rimeligt, at dem der producerer vores mad, ikke er glade?

Vi spørger - hvordan fungerer den der natur egentlig? Vi går på nettet og køber frø, for vi vil gerne forstå, hvordan det virker. Det der store fremmede, som vi kan mærke vi er en del af. Og vi vil rigtig gerne vide mere. Vi begynder at ane, at det er mægtigt stort og evigt komplekst. Og at ingen produktionsform er sort/hvid. At der ikke er nogen stor forkromet løsning. Men masser af lyst til at prøve at gå ind i. Vi gider sådan set ikke nogen ideologier...og sådan her er løsningen. Vi kender videnskaben og forstår at den bygger argumenter op - den beviser ikke noget. Hva der er sandhed i dag, behøver ikke være det i morgen. Der er evig bevægelse. Og alle dem der går rundt og siger, at GMO er løsningen, så kan vi igen lave billig billig - de lukker øjenene for den evige trædemølle fødevareerhvervet er endt i.

Vi spørger - hvorfor er der ikke meget mere forskning i - hvad naturen kan gøre for os? Og hva vi kan gøre for naturen?

Vi spørger - hvorfor det hedder landmand? hvorfor hedder det ikke jordforvalter eller naturforvalter eller madforvalter eller resurseforvalter?

Vi spørger - hva lærer de egentlig om undring over naturen på de såkaldte landbrugsskoler? Og er det måske tid til, at erhvervet ikke er noget man er født til, men noget man gør sig fortjent til?

Vi spørger - hvorfor er det lige at alle dem, der laver mad til os alle sammen her i samfundet og er ansat i køkkener ikke som en stor del af deres uddannelse kommer ud på landet og ser og smager, hvordan mad bilver til, og hvilken forskel det gør, at den er frisk og lavet med omhu?

Vi spørger - hvem har ikke smagt elendige økologiske råvarer og himmelske konventionelle? der er meget mere en produktionsformen, som gør en god råvare: friskheden, terroir, sort/race, forarbejdning, håndtering efter. Og derfor ved vi at ethvert videnskabeligt forsøg, hvor vi skal sammenligne økologi og konventionelt på smag er omsonst medmindre at råvaren er vokset og behandlet fuldstændig ens fra frø til køledisk. OG derfor skal vi langt hen af vejen, når det gælder smag, stole på det, som vi selv oplever inde i munden. Og ikke bare tænke på god smag – men på god smag i munden samtidig.

Vi spørger – hvorfor er alle offentlige indkøb ikke hængt op på en omsorg for naturen. Hvorfor skal staten købe billigt – hvorfor køber vi ikke dyrt og får en masse benefits med, som sparer os for en masse penge, når vi skal ud og rydde op bagefter – og finde nye brøndboringer.

Vi spørger – hvorfor er der ikke mere samarbejde? – Hvorfor er det hele tiden delt op i økologi og konventionelt? Vi burde alle arbejde sammen for at udbrede de optimale, mest mangfoldige, komplexe løsninger på at fremstille mad på den for naturen og jorden mest bæredygtige facon.

Vi er de næste generationer...og vi forstår ikke meget om natur, men vi er meget mætte og meget klar til store visioner. Og vi spørger om ikke tiden er lige nu?

Trine Krebs |

Hvad er økobloggen?

11 bloggere har frem til d. 10. juni 2010 givet fødevareminister Henrik Høegh inspiration til en økologipolitisk vision, der blandt andet skal sikre en fordobling af det økologiske areal i 2020. Bloggen afrundes med afholdelsen af en økopolitisk debatdag d. 10. juni. Du kan fortsat kommentere indlæggene frem til mandag, hvor bloggen lukkes. 

Blog-temaerne var:

- Omlægning til økologi i landbruget

- Forbrugertillid og markedsudvikling

- Innovation og værdiskabelse

  Hvem bloggede?

Seneste kommentarer

Comment RSS
Log ind