
En stærk økologisk udvikling kræver at økologiens værdier, skal være tydelige for forbrugeren. Den økologiske vare skal efterspørges både ud fra kulinarisk kvalitet, og som en aktiv daglig politisk tilkendegivelse fra den økologiske forbruger om, hvordan mad skal produceres – nu og i fremtiden.
Økologi bør ligge i front når forbrugerne ønsker mad, som er produceret ud fra høje etiske, miljø- og kvalitetsmæssige standarter. Økologien skal være et aktivt fravalg af pesticidrester, skumle fødevareingredienser, tilsvining af miljøet, profit forud for etik.
Det er denne strategi som har ført økologien frem – men måske er vi ved at nærme os en tilstand, hvor forbrugere skal gøres endnu sikrere på, at økologien faktisk repræsentere et bedre fødevarevalg end tilfælde er i dag. For selvom vi i Danmark har en høj tillid til den økologiske produktion, så bliver forbrugerne stadig bombarderet med informationer, der kan bringe dem i tvivl om, hvorvidt økologien nu også er bedre end den konventionelle produktion. Klima- udfordringen er et af disse tvivlsspørgsmål, GMO-diskussionen og dyrevelfærd kan være andre.
Det er derfor afgørende, at økologerne nu - hvor både forbrugernes tillid og opbakning stadig er intakt – rækker ud efter forbrugerne – lytter til dem - og viser hvordan forbrugerne og landmændene sammen kan skabe den fremgang for økologien, som så mange – herunder (vist også?) regeringen - ønsker.
Forbrugerne skal i den proces forsynes med viden om den økologiske produktion – men skal også selv kunne komme til orde. De skal tydeligt kunne se, hvordan disse værdier kommer til udtryk og hvordan den økologiske primær- og sekundærproduktion adskiller sig fra f.eks. det amerikanske skræk-scenarie gengivet i filmen Food Inc.
Dette kan bl.a ske gennem øgede mulighed for hands-on-oplevelse af landbruget. Et eksempel på en sådan, er øko-dagen i foråret, hvor de økologiske køer lukkes på græs samt høstmarkederne i sensommeren. Den enorme forbrugerinteresse for disse arrangementer viser med al tydelighed, at forbrugerne helt konkret gerne vil involveres. Økologerne har i forbrugerne en kæmpe ressource til deres rådighed som de skal blive bedre til at aktivere og anvende til egen udvikling.
Økologien kan og skal bidrage til at lukke kløften mellem landmand og forbruger ved at gøre den økologiske produktionsform til et fælles projekt. Landmænd og forbrugere kan sammen stå op imod fastfood-samfundets industrilandbrug. Gennem en fælles front kan der langt om længe gøres op med den støvede gamle sang om, at landmændene danser efter forbrugernes fløjte og ’jo bare producerer det som forbrugerne efterspørger’, hvilket implicit har betydet - mest for pengene’.
Med de danske forbrugeres stadige opbakning til økologien står det nu klart, at rigtigt mange forbrugere kræver meget mere af deres mad end mest for pengene. Og dette krav skal det økologiske landbrug honorere.
Gennem tættere forening af de økologiske producenter og forbrugerne ligger der ligeledes oplagte muligheder for produktudvikling. Det skal ikke kun være detailleddet der bestemmer, hvilke produkter forbrugerne har at vælge imellem – det bør i lige så høj grad blive forbrugerne og producenterne selv.