Skæbnetime for økologien

af Hans Christian Ipland 26. maj 2010 09:00

Vi hungrer og vi tørster efter nye økologiske varer, der smager bedre, kan noget andet eller har en anden historie, end de varer, der allerede findes.

Derfor står økologien over for en skæbnetime.

En skæbnetime, hvor økologernes evne til at produktudvikle er afgørende for om de seneste års vækst kan fortsætte.

Hvad vi har brug for lige nu er nogle flere økologiske ildsjæle, der kan bringe os videre mod nye smagsoplevelser.

For kunderne vil stadig have økologiske varer. I årets fire første måneder er salget i Irma vokset fra en andel sidste år på 21,5 procent af vores samlede omsætning til 22,1 procent i år.

Men kigger man bag tallene kan man konstatere, at der er behov for nye produkter i nogle kategorier for at skabe ny vækst. Det største område, mejeri, har haft en uændret andel på 46, 4 procent, mens det er andre, mindre områder, hvor der er kommet nye varer, der har skabt væksten.

I Irma brænder vi for at sælge mange flere økologiske varer. Men vi kan ikke trække læsset alene. Så lige nu er der mere end nogensinde brug for nye varer, skabt af engagerede producenter, der både har hjerne, hjerte og smagsløg med.

Hvis de kommer – og det både håber og tror jeg – vil væksten for de økologiske varer kunne fortsætte. Men en skæbnetime, det er det.

Tags:

Forbrugertillid og markedsudvikling

Kommentarer

26-05-2010 20:14:39 #

Det lyder alt sammen godt. Men hvad gør Irma for at kunne få leveret fra de mange små producenter der ønsker at levere til netop Irma?
Som lille producent er det utroligt svært at handle Irma, og når man kender kravene som leverandør forstår man hvorfor så få er i stand til dette.
Så hvis Irma vil have nye smagsooplevelser skulle de nok se på dem selv og det enorme system de har bygget op for at forhindre de små producenters adgang til markedet.

m. nielsen |

02-06-2010 23:28:39 #

Tak for kommentaren

Irma er en supermarkedskæde, og når vi tager en vare ind i sortimentet skal der være nok varer til alle vores butikker. Det skal være varer der gør en forskel, har en god smag og/eller historie og så må den meget gerne være økologisk. Hvis ikke varen gør en forskel til det vi har i forvejen, så har vi ikke brug for en ny producent.

Prisen bestemmer kunderne dybest set, da det er dem der ender med at skulle forholde sig til, om varen er pengene værd. -Vi har en del erfaring i at vurdere om en vare bliver en succes eller ej og derfor er vi ofte nødt til at sige nej tak, inden vi kommer så langt.

Det skal ikke være bureaukratisk eller bøvlet at handle med Irma. Det er jeg ret sikkert på, at alle vores gode leverandører er enige med mig i, at det heller ikke er. Men vi er selvfølgelig kræsne med, hvad vi tager ind. Det er vores kunder også, når de står i vores butikker. Et tættere samarbejde med økologiske producenter om udvikling af nye produkter, er jeg meget åben over for. Det har vi gode erfaringer med, og derfor er vi interesseret i mere af det, så vi får flere nye og bedre økologiske varer.

Hans Chr. Ipland |

26-05-2010 20:21:31 #

Hans Christian Ipland/Irma efterspørger et bredere sortiment  af økologiske fødevarer. Flere økologiske ildsjæle som rykker nye produkter frem på markedet. Som økologisk landmand er det dejligt at høre om den begejstring og den tillid, som der her kommer til udtryk. Vi kan ikke være mere enige.

Men begejstring og ildsjæle skal understøttes af strukturer og rammer for at blive holdt i live. Det er min erfaring.  Lad mig give et eksempel.  Jeg var på Biofach i Tyskland sidste år. Her mødte jeg en mindre Hollandsk biodynamisk osteproducent. Hans oste var fantastiske, og tanken om at få dem hjem i vores gårdbutik var lige i øjet. Men fragt omkostningerne for at få en kølebil til Danmark, gjorde at vi begge kunne konstatere – det kan bare ikke hænge sammen økonomisk.  Historien handler om at EU’s indre marked fungerer godt for de store producenter med et logistik – og kølesystem til at understøtte en centraliseret dagligvarehandel.  Men når du er mindre og nicheorienteret fødevareproducent, så er det indre marked meget omkostningstunge og svære at håndtere.

Denne analyse er der mange der har lavet. Og der er rigtig mange grunde til at forarbejdning og distributionen er blevet til den kolos som den er. Grunden til at jeg fremhæver de strukturelle forholds betydning, er ikke for at skælde ud på nogen bestemt, for at vi er endt sådan. Min pointe er at vi skal blive bedre til at udnytte de muligheder der er i de allerede eksisterende systemer.   Det kunne f.eks. være at Irma begyndte at samarbejdede mere direkte med landmænd og deres gårdbutikker. Ikke for at holde hånden under deres salg naturligvis, men fordi kontakten til den primære produktion er en såkaldt win-win situation for supermarkeder.  For nogle år siden var jeg med til at lave et direkte salgs koncept, hvor vi med  succes solgte kød fra mindre kødkvægs- og lammeproducenter til supermarkeder. Kunderne bestilte hos os landmænd, og fik leveret fra den ekstra plads der ofte er fra mælke-køle skabene. Butikken fik derved udnyttet den ekstra køleplads, og de fik det mere salg der var, når kunden alligevel kom til butikken for at afhente sit forudbestilte kød.

Jeg tror vi kan komme meget længere med produktudviklingen ved i fællesskab at udnytte den ekstra kølekapacitet, i såvel butikker som i transporten. Vi skal endvidere se mulighederne ved at udnytte den viden som der er hos landmanden og i, f.eks. slagterafdelingen. Det skal vi gøre både for at styrke produktudviklingen, som kræver meget viden, men også fordi sådanne partnerskaber er med til at øge troværdigheden af økologien. Det er set fra butikkernes perspektiv, ensbetydende med mere loyale kunder.

Tænk om Irma og vi gik sammen, om i fællesskab om at importere de hollandske biodynamiske oste. En ostemad serveret  på hjemmebagt stenovnsbrød, kunne blive en forret til en økologisk summeraften som vi er i gang med at planlægge.

Økologiske ildsjæle er vigtige, men det er også vigtigt at lave partnerskaber, som udnytter ledige ressourcer og som kan være med til at bane vejen for mere salg og et bredere varesortiment.

Michael Svane |

26-05-2010 21:28:58 #

Hans Christian - i starten af dit indlæg nævner du "en anden historie". Dér tror jeg, at du har en overset pointe: Hvis I i detailledet ville give plads til at beskrive (fx med billeder; ét billeder siger mere end 100 ord) hvad FORSKELLEN er på øko. og konventionelt. Fx billeder af burhøns (beklager, det er frygtelige og skræmmende billeder)holdt op mod billeder af frit- og udegående høns og blot nogle få ord: Valget er dit - har du samvittighed til at støtte KZ-høns...?!?
Tilsvarende omkring andre varer fx et billede af marker og frugtplantager, der bliver sprøjtet.
Dét er en anden historie!

Henrik Andersen |

02-06-2010 23:25:54 #

Hej Henrik,

Det er muligt at du har ret, men Irma vælger altså at gøre det omvendte. Vi elsker at fortælle gode og opbyggelige historier om vores leverandørers kærlighed til deres produkter. Vi vil hellere give vores kunder lyst til at prøve spændende og velsmagende varer, end at få dem til at miste appetitten.

PS! Vi har ikke handlet med æg fra burhøns i mere end 15 år…

Hans Chr. Ipland |

28-05-2010 23:42:53 #

Som kunde kikker jeg efter absolut lokalproduerede varer og at butikkerne presser på at de lokale fødevarer producenter forlænger deres levering og løser opbevaring så de kan være leveringsdygtige en større del af året .Jeg savner bedre økologisk vegetariske retter og pålæg lokalprodueret og i indpakning der reelt sparer på resourcerne .Jeg ønsker at ha valget til hvis jeg  køber fløde eller smør ost så skal  kalven efter økologik ha pattet hos sin egen mor og når jeg spiser kød een gang om ugen så kan jeg sige at feks pers griseri og stengårdens æg læggende høns viser vejen til økologi med større etik som jeg som kunde kikker efter .Jeg tror ikke jeg er den typiske kunde men tror flere og flere vil kikke i den retning

susanne mortensen |

29-05-2010 00:06:53 #

At Irma om nogen har gået foran i udviklingen af det økologiske fødevaremarked i Danmark, er indiskutabelt. Det er netop når frontløbere i detailhandlen tør tage ansvar og give nye, økologiske produkter en chance på hylderne, at produktudviklingen i den økologiske sektor tager fart.

Detailhandlen deler på den måde ansvaret for en fortsat innovation og produktudvikling med producenterne. Erfaringen har vist os, at de butikker, der tager ansvaret for at give nye produkter en chance ofte også får succes med det.

For at et nyudviklet produkt skal have en fremtid, så skal nogen give det en chance på en økonomisk ansvarlig måde – ellers udebliver produktudviklingen og innovationen. Der er masser af risikovillighed blandt økologerne, men hvis de ikke får fornødne opbakning eller vished for, at deres produkter har en kommerciel chance, så kan de ikke realisere det, og så går der måske nogle gode idéer tabt.

Vi har alle sammen et ansvar for, at det økologiske marked udvikler sig og at udbuddet og diversiteten i varerne vokser. Det er helhedstankegang, og det er det økologien bygger på.

Evald Vestergaard, økologisk landmand og formand for Økologisk Landsforening.

Evald Vestergaard |

29-05-2010 00:07:50 #

Noget af, der kan give fremtidens økologiske varer merværdi, er en bedre klimaprofil for hele produktionen af varen. I Økologisk Landsforening arbejder vi målrettet og intensivt for at dansk, økologisk landbrug bliver verdens mest klimavenlige. I Efteråret lancerede vi en ambitiøs klimastrategi, hvis målsætninger bakkes op af økologerne i L&F’s Økologisektion. At hele den økologiske landbrugssektor på den måde har taget fat om ”den varme kartoffel” nemlig landbrugets klimaudfordringer, skal munde ud i, at forbrugerne i fremtiden kan være bevidste om økologi som et godt klimavalg.

Målet er, at de danske, økologiske producenter kan synliggøre en væsentlig klimaindsats og –bidrag. Derfor arbejder vi blandt andet for økologisk jordbrugs klimaprofil styrkes via klimatiltag understøttet af den danske MB-ordning (miljøbetinget tilskud), samt via en udvikling af EU’s økologiforordning, så alle Ø-mærkede varer kan anprises stærkere på klima. Det er efter min mening et eksempel på udvikling og merværdi i økologiske varer.

Det er en stor opgave, der ligger foran den økologiske sektor i forhold til at leve op til forbrugernes retmæssige forventning til, at økologi er bæredygtigt – også på klimaområdet. Men heldigvis starter vi ikke fra scratch. Forskning viser, at økologisk jordbrug i forvejen har en lavere CO2-udledning pr. hektar, og at netop økologisk produktion har et fokus på jordens frugtbarhed og udnyttelse af næringsstoffer, der reducerer udledning af en række klimafjendtlige gasser. Økologer benytter heller ikke kunstgødning, som kræver meget energi at fremstille.  

Vi skal bygge videre på det økologiske landbrugs mange styrker for at skabe verdens mest klimavenlige landbrug. Strategien vil samtidig give ekstra bonus for økologiens indsats for natur, vedvarende energi, sundere kost og en mere frugtbar jord, fordi netop disse elementer spiller sammen i vores klimastrategi.


Evald Vestergaard, økologisk landmand og formand for Økologisk Landsforening.

Evald Vestergaard |

31-05-2010 22:53:08 #

Hans Christian har ret. Der er behov for yderligere turbo på produktudviklingen. En ny økologipolitisk handlingsplan skal have som mål at understøtte den innovation og vilje til at prøve nye idéer af, som absolut er til stede i den økologiske sektor. Vi vil i arbejdet med ministeriets plan lægge vægt på en yderligere styrkelse af branchens evne til at bringe vores producenter sammen med de gastronomiske kræfter i Danmark, med innovativ emballageudviklere og ikke mindst med de landmænd, der udvikler på råvarerne, således at vi får mere turbo på udvikling af nye kvalitetsprodukter. Hvilke konkrete politiske tiltag, vi skal tage i brug, må alle gerne komme med forslag til!

Vi har nogle fantastiske forudsætninger inden for økologi, når vi snakker produktudvikling. Når de kemiske krykker stilles til side, bliver innovationen ganske enkelt større og håndværket bedre, både i landbruget og i forarbejdningsleddet. Det så vi meget tydeligt illustreret i efteråret, hvor ikke færre end 244 nye, økologiske kvalitetsprodukter var tilmeldt konkurrencen om Politikens Økologisk Guld 2009.

Det begynder allerede ude i marken. Landmandens fornemmelse for jorden, planterne og dyrene bliver helt central, når sprøjteudstyret, burene og medicinskabet er skrottet.

Det fortsætter med forædlingshåndværkernes sans for rent mel, mælk og frugter, og for fødevarehåndværket. Så der er også behov for en styrkelse af både landbrugs- og andre fødevareuddannelser – i forhold til økologi, men også kvalitetshåndværket. Det skal bl.a. omsætte det danske gastronomisk gennembrud til en ny bølge af uddannede fødevareinnovatorer, der kan udvikle Danmarks kommende økologiske kvalitetsfødevarer.

Der er også et stort potentiale i, at flere økologiske landmænd bliver til færdigvareproducenter. Den produktmangfoldighed er ikke kun god for ganen, men giver en værditilvækst i varerne, som landmanden bedre kan leve af.

Jeg hørte udtrykket ’uendelige innovationsmuligheder’ brugt om gensplejsede fødevarer for nylig. Ja, men det er altså intet sammenlignet med den mangfoldighed i nye råvarer og smage, som naturen kan byde på, når man arbejder med den – i stedet for mod den. Naturen er et godt udgangspunkt for fremtidens økologiske fødevarer. Vi er i gang. Men der skal mere til!

vh, Paul Holmbeck, Direktør, Økologisk Landsforening

Paul Holmbeck |

Hvad er økobloggen?

11 bloggere har frem til d. 10. juni 2010 givet fødevareminister Henrik Høegh inspiration til en økologipolitisk vision, der blandt andet skal sikre en fordobling af det økologiske areal i 2020. Bloggen afrundes med afholdelsen af en økopolitisk debatdag d. 10. juni. Du kan fortsat kommentere indlæggene frem til mandag, hvor bloggen lukkes. 

Blog-temaerne var:

- Omlægning til økologi i landbruget

- Forbrugertillid og markedsudvikling

- Innovation og værdiskabelse

  Hvem bloggede?

Seneste kommentarer

Comment RSS
Log ind