Vi skal bevare den grønne gevinst i Danmark

11-06-2010 23:56:03 #

Jeg er enig med fødevareministeren i at udviklingen af økologisk fødevareproduktion bør være markedsdreven. Derfor mangler der væsentlige punkter på regeringens ønskeseddel om, at økologisk landbrug skal udgøre 15 % i 2020:
Mål om og indsatser til 15 % økologisk forbrug i 2020!
Her må det offentlige også påtage sig sin del af opgaven - uanset om det passer med fødevareministerens politiske holdning eller ej.
Megen plads på bloggen har været brugt på, hvorfor landmænd ikke lægger om til økologi. For mig at se er der 4 vigtige punkter, der skal opfyldes for, at det vil ske:
1. Gode udsigter for afsætning af økologiske produkter
2. God økonomi i øko produktion
3. Der er udvikling og forskning i økologi
4. Støtte i omlægningsfasen - både fagligt og økonomisk

Angående udvikling og forskning virker det malplaceret at der i oplægget til den nye forskningsindsats i 2011-2014 under Grøn Væekst planens GUDP kun er tiltænkt en pulje på 2/3 af den hidtidige indsats! Landbrugets udviklingsfonde bør også bidrage mere. Det burde jo være 15 % i stedet for de ca. 5 % der hidtil har været anvendt på økologi.

Præmieringen for at drive økologisk og naturvenligt landbrug bør også øges. EU-støtten (knap 10 mia kr.) burde omfordeles fra driftsstøtte til præmiering for god adfærd. Den enkelte landmand burde præmieres for at
- øge biodiversiteten
- mindske klimagasudslippet
- nedbringe udvaskning af næringsstoffer
- sikre rent drikkevand
- udøve god dyrevelfærd
- sikre befolkningen gode og sunde produkter f.eks. uden pesticider.
Angående biodiversiteten, så er naturindholdet på mange økologiske bedifter ikke noget at råbe hurra for. Den bør forbedres, og motivationen herfor vil blive større, hvis landmanden bliver præmieret herfor.
Og så vil det gavne den økologiske udvikling, hvis nogle flere gode forbilleder lagde om - f.eks. Prins Joachim/Schackenborg, formanden for Landbrug & Fødevarer/Michael Brockenhuus Schack eller fødevareminister Henrik Høegh selv - gerne alle tre!
Med håb om at den økopolitiske vision munder ud i en konkret økologisk aktionsplan for de næste 10 år.

Søren Sylvest Nilausen |

13-06-2010 09:37:41 #

God ledelse af økologien

De mange indlæg og kommentarer på økoblokken har handlet om, hvordan vi når Grøn Vækst målsætningen om en fordobling af økoarealet inden 20020.  Set i et helikopter perspektiv er der vel egentlig ikke så stor uenighed om, hvordan vi er nået op på vores 7% markedsandel, og hvad der skal til for at nå op på fordoblingen.  Alle er stort set enige om at en markedsdreven udvikling er godt, det giver stabilitet og troværdighed. Ligeså mange er enige om, at den offentlige sektor spiller en stor rolle, i at drive markedet fremad.  Fængselsvæsenet er f.eks. Arlas største øko-mælkeleverandør, kantine, plejehjemsmad og madpakkeordninger – og ikke mindst krav til at de offentligt ejede arealet skal drives økologisk – er eksempler på, at der er og fortsat vil være,  en snæver kobling mellem ”stat” og ”Marked”.  Det er der på mange andre områder kunne man sige, men særligt når vi taler økologisk fødevareproduktion, så er der her en ”politisk opmærksomhed” som gør det særligt relevant for Fødevareministeren at være opmærksom på sin rolle som dynamo for udviklingen af markedet.  Vi får at se hvordan, når den nye øko-handlingsplan ligger klar til oktober.
Men jeg vil godt gribe fat i det ansvar og dermed den politiske ledelsesopgave for økologien der ligger udenfor øko sektoren. Her tænker jeg på de 93% af den danske fødevare produktion, som er konventionel. Indenfor økologien er der en lang tradition for ikke at beskæftige sig med det konventionelle landbrug. Grunden hertil er, som med skrædderen; Bliv ved din læst, der står du dig bedst.. Det er her du som økologisk landmand, ved bedst og får mest udbytte af din indsats. Ved at beskæftige sig med det konventionelle, så risikerer man at blive beskyldt for at sige noget negativt og eller at grave grøfter. Jeg  tror vi som branche,  står os godt ved at holde fast i det.
Grunden til at jeg alligevel ønsker fokus på det konventionelle, skyldes at jeg oplever en krise og en rådvildhed komme til udtryk herfra, i særdeleshed fra svinesektoren, som kalder på svar om, hvor vi er på vej hen ?  Væk er de nedladende eller hoverende overtoner fra tidligere, overfor økologien, ind er kommet en, til tiden afgrundsdyb tvivl om, – skal vi virkelig holde fast i den konventionelle svineproduktion i Danmark ?
Jeg hørte for nylig en beretning  fra en studietur til New Mexico, hvor Schmidtfield selskabet har en svinefabrik på op til 30.000 søer. Gyllen bliver pumpet direkte ud i ørkenen i en lagune hvorfra det frit kan fordampe. Efterfølgende skrabes tørstoffet sammen og brændes af til el produktion. Med de fragtpriser det koster at få en mexicansk slagteriarbejders  Schmidtfields udskæringer fra dette produktionsanlæg, ud på verdensmarkedet, ja så forstår jeg sådan set godt, den afgrundsdybe tvivl som kommer til udtryk blandt svineproducenterne i Danmark. Et eksempel var f.eks. Poul Fritzners tale på Roskilde dyrskue, hvor han appellerede til en national handlingsprogram for fødevareerhvervet.  Det er klart, at han og hans ligesindede, gerne vil have skattelettelser og forbedringer i rammevilkår der gør at deres  2 til 4 tusind søer kan fortsatte deres eksistens.  Men når nu vi kan se, at springet fra 3.000 til 30.000 søer i effektivitet og de omkostninger, både på miljøsiden og på arbejdskraftsiden, gør net næsten umuligt at konkurrere på prisen; Hvad gør vi så ? Hvad nu hvis dem, som sammenligner svineproduktionen i Danmark med skibsværfterne her ret?  Er det ikke et spørgsmål om tid, før vi ikke (for alvor) kan følge med prisudviklingen ? Den eneste forskel fra nu, til dengang hvor skibsværfterne måtte lukkes, er blot, at med svineproduktionen,  kommer det til at gå endnu hurtigere.
Som Fødevareminister – og som svineproducent – må det være et problem at troen på fremtiden, indenfor så stor en del af erhvervet, ser så dyster ud.  Jeg tror ikke svaret er lidt afgifts,- og skattelettelser og udvanding af vandmiljøhandlingsplanerne, men derimod at tage Poul Fritzners appel alvorligt. Lav en analyse af hvordan vi udfaser den konventionelle svinesektor. En sådan udfasnings og overgangsstrategi, med kompensation for de landmænd som naturligt nok kommer i klemme, er at vise rettidighed.  Jeg tror der er en sammenhæng mellem at få svineproducenterne ud af den håbløse offerrolle de er havnet i og så sikringen af den fortsatte vækst i den økologiske sektor. Vi bliver nød til at forholde os til sammenhængene. Udviklingen går nu så hurtig og pengene til at arbejde med er nu så små, at vi skal til at komme i gang. Det kræver hård på brystet Henrik Høegh, men det er omvendt forskellen mellem en statsmand og så en som helst vil behage markedskræfterne.

Michael Svane, Næstformand Økologisektionen L&F |

14-06-2010 01:03:25 #

Vi har nu været til økologisk debatdag og vi kan spørge os selv - hvad fik vi så ud af det? Ja vi fik jo ikke Henrik Høegh, til at ryste op med et løfte om at offentlige køkkener og kantiner skal gå i forvejen med at lægge om til økologi.
Det vi ihvertfald så på økodebatdagen var at økologien lever og lever i bedste velgående.
Utrolig engagerede mennesker inden for primærproduktion, forarbejdning, salgsledet, interessegrupper og rådgivning/uddannelse fik demonstreret at vi kan sidde i samme lokale og udtænke virkelig konstruktive planer for udviklingen af økologien.
Lad os blive ved med dét.
Vi skal gøre det nemt for offentlige køkkener og kantiner og i det hele taget for forbrugerne at vælge økologi. Hvis man vælger at købe økologisk skal man være sikker på at man samtidig gør en indsats over for sundhed, dyrevelfærd, miljø og klima.
Vi skal ændre på pakningsstørrelser, så det ikke behøver blive så dyrt bl.a. for store køkkener og i det hele taget skal vi gøre adgangen til økologi nemmere, så der ingen undskyldning er for at vælge - det man plejer.
Vi skal iværksætte en indsats for at øge eksport, heri er der et stort potentiale.
Men frem for alt skal vi blive ved med at mødes på tværs af alle interessegrupper, så er der store muligheder inden for økologien, og vi kan endda sprænge alle målsætninger.
Lad os snart mødes igen!

Ole Sørensen, Formand for mælkeudvalget i Økologisk Landsforening

Ole Sørensen |

14-06-2010 06:31:51 #

jeg vil starte min kommentar med en tak til Fødevareministeren for at ville visionen for økologi, dette kom til klart udtryk d. 10 på krogerup højskole hvor en samling af visionære økologiske primær producenter, organisations folk, embeds folk fra diverse organistioner og gamle økoprimater var samlet, for at forme netop den vision der skal mulig gøre ikke bare målet i grøn vækst, som er en fordobling til 15 %, men den konstante vækst som de sidste mange år har præget økologien.Der kom rigtig mange ting op på de elektroniske tavler alt sammen gode kreative ideer til at øge den økologiske produktion både i volumen og areal samt merværdi i produktet. Der er ingen tvivl om at vi skal satse både på en øget produktion der skal afsættes lokalt/danmark men vi skal have slået ordentligt hul på eksporten, først og fremmest på de store kategorier vi kender fordi skal vi rykke på eksporten skal vi have nogen volumener at servicere kunderne med. Samtidig er det min overbevisning at det stadig er mælkeproduktionen der er nemmest at lægge om fordi den har det mest hensigtsmæssige sædskifte. Der skal en øget fokus på de mindre produktions grene f.eks frugt og grønt, især frugt som er meget dyr at komme igang med, her kan målrette støtte i omlægningsfasen være en nødvendighed. Vi skal have den økologi der markedes mæssigt kan sælges, ja produktionen skal honoreres med en afsætningspris der kan give os en pris vi kan leve af, derfor kan det jo godt være, at for at få nye til at lægge om, skal være en vis trykhed i økpnomien i opstarts årene. Biogas kommer vi ikke udenom, den kommer til at spille en afgørende rolle i udfasningen af konventionel gødning, der er dog nogen store problemer der skal ryddes af vejen før det bliver til virkelighed. Der skal rent lovgivnings mæssigt gøre muligt at lave biogas på ren biomasse uden gylle ellers bliver det svært at øge det økologiske areal i de husdyr tynde områder, dernæst skal der bruges store resurcer til forskning i at få det til at virke, store mængder grønmasse ser ud til at være en udfordring for udstyret. Jeg ser frem til den endelige vision der skal være klar til efteråret.

Uffe Bie  Formand for økologisektionen i Landbrug og fødevare

uffe Bie |