Landbruget bliver målt på meget mere end at producere mad af høj kvalitet. Forventningerne til landbruget i fremtiden er, at erhvervet skal kunne levere rent grundvand, overfladevand af høj kvalitet og rig natur. Samtidig skal landbruget sikre eksportindtægter, arbejdspladser, liv på landet, dyrevelfærd og ikke mindst være med til at løse klimakrisen. Både som leverandør af CO2-neutral energi og som kulstoflager i jorden. Det er en kæmpe mundfuld.
Økologien har hidtil spillet en relativ lille rolle i udviklingsscenarierne. Økologien er ganske vist nævnt i de seneste års mange handlingsplaner for pesticider, vandmiljø, dyrevelfærd og nu i hele Grøn Vækst-pakken. Naturligvis bliver det anerkendt, at der ikke bliver sprøjtet på de økologiske marker og at kvælstof udvaskningen fra kvægbrugene er lavere. Men økologien spiller langt fra en central rolle i løsningsmodellerne for landbrug. Og det er ærgerligt. Tænker vi ud af boksen – og hele systemet igennem, rummer det nemlig mange af de løsninger/perspektiver, vi efterspørger.
De fleste handlingsplaner og visioner er rettet mod at løse et problem ad gangen. Men, hvis vi kun kigger snævert på udbytter, udvaskning, CO2, natur eller dyrevelfærd, så overser vi den pakkeløsning, som økologien kan blive. Økologien tilbyder kun små ryk fremad på mange af de enkelt-parametre, der kommer til at gælde i fremtiden. Og derfor bliver økologien ofte overset. Men det bemærkelsesværdige er, at økologien leverer hele vejen rundt på den etiske palet. Der bruges ingen pesticider, N-udvaskningen fra kvægbrug er mindre, og der er flere arter på de økologiske marker.
På det økonomiske område har de økologiske kvægbrug hvert år i ti år ligget bedre end deres konventionelle kolleger. Der er en relativ større forædlingsgrad (som ifølge Fødevareøkonomisk Institut er styrdykket i det konventionelle) og dermed større beskæftigelse og flere gårdbutikker, der giver mere liv på landet.
Klimaet er et rigtig godt eksempel på, at man kigger for snævert på økologien. Klimafolket synes, der er for lidt at hente, fordi udbytterne i de økologiske marker er lavere, og derfor kun giver en lille fordel til økologien, selvom CO2-belastningen per hektar er mindre end i det konventionelle landbrug. Økologien spiller derfor en meget lille rolle i klimadebatten.
Men kigger man ud over det rent landbrugsfaglige, er der spændende nyt. FDB har spurgt de mest og de mindst økologiske kunder om deres kødforbrug. De 25 procent mest økologiske kunder spiste halvt så meget kød som de 30 procent mindst økologiske. Kødet er den største kilde til CO2 i vores kost, og derfor bringer netop det tal store perspektiver ind i økologien.
De relativt høje økologiske kødpriser giver et meget retvisende billede på, hvor meget korn og foder, det kræver at producere et kilo kød. Og det giver dermed forbrugerne et incitament til at spise mere sundt og mere klimavenligt: Altså mere af årstidens grønt og mindre kød.
Der skal selvfølgelig stadig arbejdes på at gøre udbytterne større på de økologiske marker. Og på mange af de øvrige områder er der masser af plads til forbedring. Men samlet set kan økologien det, vi som samfund efterspørger. Vi skal ud af boksen og se på økologien i et lidt bredere perspektiv.
Abonnér